kaareTidsskrift for Klinisk Hypnose, 2, 2007, 35-40
HYPNOSE OG KRYPTOMNESI
Artikel af
Kaare Claudewitz

Det er i dag en ret almindelig opfattelse, at hypnose er velegnet til at kalde forlængst glemte begivenheder til live igen, men der tages ofte ikke højde for at under trance formindskes den kritisk analytiske sans væsentligt, og fantasien får således undertiden helt frit løb. Kombinationen af forstærket fantasi og mindsket objektivitet gør at personer i trance i princippet kan opleve hvad som helst, herunder også hændelser fra ”tidligere liv”. Selv personer som overhovedet ikke tror på reinkarnation kan under hypnose bringes til at fortælle om tidligere ”inkarnationer” (Fiore, 1978). Hyppigt sker der en sammenblanding af fantasi og virkelige historiske begivenheder, og dette har givet anledning til mange vildfarelser.


Når visse personer under hypnose fortæller om oplevelser fra ”tidligere liv” tages det således af nogle terapeuter (se f.eks. Schlotterbeck, 1987, Vallieres, 1991, Weiss, 1993) som genkaldelse af virkelige hændelser. Der findes imidlertid et fænomen, kryptomnesi, som kan forklare langt de fleste af den slags tilfælde. Fænomenet har været kendt fra den psykiske forsknings historie siden sidste halvdel af forrige århundrede (Podmore, 1897), men den engelske psykolog James Drever var den første til præcist at definere det. Han beskrev det således som ”memory without identification or recognition as previous experience, the original experiences being forgotten or repressed, and their reinstatement appearing as a new experience.” (Drever, 1952). I Psykologisk Leksikon (1980) defineres det som ”en oplevelse der enten har fundet sted uden at personen har været sig det bevidst – eller som han senere har glemt, og hvor en ubevidst ”opbevaring” og senere genkaldelse kan give anledning til fejlagtig påvisning af paranormal viden”.
Nogle psykologer har undersøgt, hvordan forsøgspersoner husker informationer, som de er blevet udsat for i et ganske kort tidsrum. Der har dog hovedsagelig været tale om forsøg med korttidshukommelsen (se f.eks. Potter & Levy, 1969), mens vi i forbindelse med fænomenet kryptomnesi har at gøre med informationer, som personerne er blevet eksponeret for mange måneder – eller måske år – siden.
Allerede i 1911 undersøgte Dickinson et tilfælde med en kvinde, som under trance kunne fortælle om Blanche Poynings liv ved Richard d. II´s hof i 1300-tallet. Hendes oplysninger under trancen var historisk korrekte, men Dickinson satte sig for at undersøge om informationerne kunne være fremkommet på normal vis. Han bad hende derfor under en trance om at nævne de bøger hun havde læst om engelske konger. Dette fik hende til at omtale bogen Countess Maud fra 1892 af Emily Holt. Denne bog indeholdt alle de historiske kendsgerninger hun tidligere havde fortalt om. Hun havde ikke læst bogen siden hun var barn og havde i mellemtiden glemt alt om den. Under trancen beskrev hun imidlertid Blance Poyning helt anderledes end bogen – formentlig således at hun mere mindede om hende selv.
Et andet interessant tilfælde af kryptomnesi omtales af Moss og Keaton (1979), hvor en kvinde under hypnose ”genoplevede” hekseprocessen mod Joan Waterhouse i Essex i 1566. Imidlertid angav kvinden året som værende 1556. Den samme fejl fandtes i en bog om sagen fra 1900-tallet og andre forfattere gentog senere fejlen i deres bøger. Dette tilfælde tyder således stærkt på kryptomnesi.
Kampman og Hirvenoja beskrev i 1976 et tilfælde med en 19-årig pige, som under hypnose havde fortalt om otte tidligere ”liv”. I et af disse liv angav forsøgspersonen at have været en ung pige, som levede i England i det 13. århundrede som datter af en krovært. Under trancen gav hun meget præcise oplysninger om personer, stednavne, vejdistancer m.m. Det mest utrolige var dog, at hun kunne synge en sang, som hun kaldte ”Sommersangen” på middelalder-engelsk. I vågen tilstand havde hun absolut ingen erindring om at have hørt sangen før.
Da hun senere blev hypnotiseret igen, blev hun bedt om at gå tilbage til et tidspunkt i hendes nuværende liv, hvor hun evt. kunne have set teksten til sangen. Under trancen fortalte hun, at hun som 13-årig havde set sangen i en bog, hun tilfældigvis havde bladret igennem på biblioteket. Kampman fandt senere den pågældende bog og kunne herefter konstatere, at selv om hun kun havde set sangen et kort øjeblik, havde hun altså alligevel været i stand til at gengive den fuldstændig korrekt mere end seks år senere(!)
Hvad sker der egentlig med de personligheder fra tidligere ”liv”, som fremkommer under hypnose? Er de f.eks. konstante? Kampman har som den eneste haft lejlighed til at undersøge dette, idet han efter en pause på syv år igen hypnotiserede en af sine forsøgspersoner tilbage til tiden før hendes fødsel. Han fandt, at hun nu dannede fire nye sidepersonligheder ved siden af de otte oprindelige. En anden pige, som havde haft fem forskellige sidepersonligheder, da Kampman første gang hypnotiserede hende tilbage til tidligere ”liv”, havde - syv år senere - ”udskiftet” disse personer med nogle helt nye, bl.a. en dreng, som boede på et bjerg. Man kan altså sige, at der er tale om en dynamisk proces. Noget tyder dog på, at der skal gå en vis tid, før der dannes nye personligheder; Kampman fandt nemlig at efter en måneds pause var personlighederne stadig de samme.
En af undtagelserne fra ovennævnte er Tarazis undersøgelse af en ca. 60-årig amerikansk kvinde, der under hypnose var ”Antonia”, som angiveligt levede i Spanien i det 15. århundrede. Denne personlighed varede ved i flere år og angav under trance mange detaljerede historiske oplysninger, som kun kunne kontrolleres i spanske arkiver; alle hendes oplysninger viste sig senere at være korrekte (Tarazi, 1990). Kryptomnesi kan dog ikke helt afvises som forklaring på dette tilfælde, selv om det unægtelig her er noget vanskeligere at forestille sig, hvordan kvinden skulle have fremskaffet samtlige oplysninger. Imidlertid bliver vi dagligt bombarderet med oplysninger fra TV, radio, aviser, bøger, biografer m.m. i et sådant omfang, at det ikke fuldstændigt kan udelukkes at forsøgsper-sonens viden på en eller anden måde ubevidst kan være blevet sammensat af sådanne brudstykker af informationer.
Baker (1982) fandt, at omkring 90 % af hans forsøgspersoner (n=53) kunne gå tilbage til oplevelser fra tidligere liv, mens dette kun lykkedes for 7 % af Kampmans forsøgspersoner (Kampman, 1973). Den amerikanske psykolog Wambach (1984) har undersøgt næsten tusind tilfælde og fandt at over 70 % af hendes forsøgspersoner var i stand til at få sådanne oplevelser. Hvad er grunden til disse store forskelle?
Min vurdering er, at det beror på forskelle i den hypnotiske induktion og i de suggestioner, hypnotisøren gav forsøgspersonerne. Wambach brugte således en guidet visualisering, hvor forsøgspersonerne bl.a. skulle forestille sig, at de fløj tilbage i tiden. De fik derefter et valg mellem at genopleve ét bestemt liv fra en ud af i alt fem forskellige tidsperioder (i.e. 1850, 1700, 1500, år 25 og år 500 før Kristi fødsel). I andre tilfælde bad hun dem blot om at forestille sig, at de fløj rundt om jorden, indtil de fandt et sted, hvor de havde lyst til at ”lande”. Samtidigt havde hun på forhånd udvalgt personer med en god fantasi. Kampman nøjedes derimod med efter tranceinduktionen at give sine forsøgspersoner suggestionen om: ”Du går nu tilbage i tiden, til tiden inden du blev født, du er en anden person et andet sted.” Hos Kampman var der altså mindre ”gods” for fan-tasien at arbejde med.
Jeg har selv arbejdet terapeutisk med fotografier af forskellige motiver og fundet at dette er en virkningsfuld metode til at fremkalde oplevelser fra tidligere ”liv” hos klienter, idet billederne giver fantasien noget at gå ud fra. En 37-årig kvinde oplevede således at være tilbage til begyndelsen af århundredet efter at have set på et billede af en gade med mange mennesker og biler før selve den hypnotiske induktion. Hun havde udvalgt netop dette billede, fordi det gav hende en meget stærk angstfølelse. I trance så hun herefter sig selv som en lille dreng, der løb rundt på gaden og desperat ledte efter sine forældre. Efter at have gennemarbejdet denne traumatiske oplevelse var hendes angstfølelse over det pågældende billede fuldstændig forsvundet, og hun følte sig meget bedre tilpas. Det lykkedes ikke at sætte oplevelsen direkte i relation til en bestemt hændelse i hendes nuværende liv, men mange af de følelser, som kom op under trancen, var nogle hun i høj grad kunne genkende fra barndommen. Hun var således vokset op i et hjem, hvor hun i udpræget grad havde følt sig følelsesmæssigt forladt af sine forældre. Jeg mener derfor godt, at hendes oplevelse under hypnosen kan betragtes som et udslag af kryptomnesi.
Da erindringer under hypnose som nævnt er en sammenblanding af sandfærdige hændelser, pseudo-minder, fantasier og udefra kommende suggestioner, er det vigtigt at man som terapeut holder sig så neutral som muligt inden induktionen. Spanos (1991) har således påvist, at hvis hypnotisøren før induktionen fortæller sine klienter, at de sandsynligvis har været udsat for seksuelt misbrug i et tidligere liv, vil dette medføre, at de i langt højere grad vil fortælle om sådanne hændelser.
Imidlertid findes der nogle undersøgelser, som er vanskelige at forklare alene ved hjælp af kryptomnesi. Jeg tænker bl.a. her på undersøgelserne af fænomenet xe-noglossi. Denne betegnelse blev introduceret af den franske nobelpristager i medicin Charles Richet i 1905. Han undersøgte således en fransk kvinde, som under trance kunne skrive lange sætninger på græsk. I vågen tilstand havde hun intet kendskab til dette sprog. Richet opdagede senere, at mange af de græske sætninger fandtes i en græsk-fransk ordbog, men at forsøgspersonen virkelig også havde set denne ordbog lykkedes det ham ikke at påvise.
I 1974 udgav psykiateren Stevenson en bog om en amerikansk kvinde, som under hypnotisk regression til et tidligere liv både kunne tale og forstå svensk. Hun havde aldrig lært dette sprog, og hun havde ingen svenske slægtninge eller venner. To år senere offentliggjorde Stevenson en anden case om en 51-årig kvinde, der under hypnose fortalte om et liv som ”Grethe” i Tyskland i slutningen af forrige århundrede. I første omgang fremkom ”Grethe” spontant under trance (kvinden var blevet hypnotiseret for at opnå lettelse for hovedpine) og altså ikke som følge af hypnotiske suggestioner om at gå tilbage til et tidligere liv. Det viste sig, at hun både kunne tale og forstå tysk uden at have kendskab til dette sprog i vågen tilstand (hun blev bl.a. senere testet med en løgnedetektor). Det lykkedes imidlertid aldrig for Stevenson at efterspore om nævnte ”Grethe” virkelig havde levet i Tyskland i forrige århundrede. Faktisk fandt han, at en del af hendes oplysninger var direkte forkerte. Kan disse to tilfælde forklares som eksempler på kryptomnesi? Fromm (1970) beretter i den forbindelse om et tilfælde, hvor en 26-årig japansk-amerikaner under hypnotisk regression tilbage til 3-års alderen pludselig kunne tale og forstå japansk – et sprog han i vågen tilstand næsten havde glemt alt om. Hans bedsteforældre var emigreret til USA før 2.verdenskrig. Både hans forældre og bedsteforældre var døde, da han var ganske ung, og under sin opvækst havde han næsten kun hørt engelsk. Han kunne kun tale og forstå japansk, da han blev ført tilbage til 3-års alderen, ikke til f.eks. 7 eller 8-års al-deren. Forskellen mellem dette og Stevensons to cases er selvfølgelig at i Fromms tilfælde havde forsøgspersonen vitterlig lært noget japansk tidligt i barndommen, selv om dette var glemt senere i voksenalderen. Dette var ikke tilfældet i Stevensons to eksempler, og samtidigt står vi her over for det problem, at der ikke – som i de tidligere omtalte eksempler på kryptomnesi – blot var tale om mekaniske gengivelser af bestemte sætninger fra f.eks. en bog, men om at personerne under trance både kunne tale og forstå henholdsvis svensk og tysk. At lære et sprog betragtes jo normalt som en færdighed, som ikke kan opnås uden langvarig træning i at forstå udtale og sproglige nuancer – men måske er den hypnotiske tilstand af en sådan art at sådanne ”regler” kan omgås i trancen? Kun yderligere forskning i kryptomnesi vil kunne give os svaret på dette.

Litteratur:

Baker, R. A. (1982): The effects of suggestion on past-lives regression. American Journal of Clinical Hypnosis, 25, 71-76.
Dickinson, G. L. (1911): A case of emergence of a latent memory under hypnosis. Proceedings of the Society for Psychical Research, 25, 455-467.
Fiore, E. (1978): You Have Been Here Before. A Psychologist Looks at Past Lives. New York: Coward, McCann & Geoghegan.
Fromm, E. (1970): Age regression with unexpected reappearance of a repressed childhood language. The International Journal of Clinical and Experimental Hypnosis, 18 (2), 79-88.
Drever, J. (1952): A Dictionary of Psychology. Harmondsworth, Middlesex: Penguin Books.
Kampman, R. (1973): Hypnotically induced multiple personality. Dissertation, University of Oulu.
Kampman, R. & Hirvenoja, R. (1976): Dynamic relation of the secondary personality induced by hypnosis to the present personality. In: F. H. Frankel & H.S. Zamansky (eds.): Hypnosis at its Bicentennial: Selected Papers (pp. 183-188). New York: Plenum.
Moss, P. & Keeton, J. (1979): Encounters with the Past: How Man Can Experience and Relive History. London: Sidwick & Jackson.
Podmore, F. (1897): Studies in Psychical Research. New York: Putnam.
Potter, M.C. & Levy, E.I. (1969): Recognition memory for a rapid sequence of pictures. Journal of Experimental Psychology, 81, 10-15.
Richet, C. (1905-1907): Xénoglossie: L’écriture automatique en langues étrangère. Proceedings of the Society for Psychical Research, 19, 162-194.
Schlotterbeck, Karl (1987): Living Your Past Lives. The Psychology of Past-Life Regression. New York: Ballantine Books.
Spanos, N. P. et al. (1991): Secondary identity enactments during hypnotic past-life regression: A socio-cognitive perspective. Journal of Personality and Social Psychology, 61, 308-320.
Stevenson, I. (1974): Xenoglossy: A review and report of a case. University Press of Virginia.
Stevenson, I (1976): A preliminary report of a new case of responsive xenoglossy: The case of Gretchen. The Journal of the American Society for Psychical Research, 70, 65-77.
Tarazi, L. (1990): An unusual case of hypnotic regression with some unexplained contents. The Journal of the American Society for Psychical Research, 84 (4), 309-344.
Vallieres, Ingrid (1991): Reincarnation Therapy. New York: Ashgrove Press.
Wambach, Helen (1984): Reliving Past Lives. New York: Barnes & Noble.
Weiss, Brian (1993): Through Time into Healing. New York: Fireside.